Vild sejr i sidste kamp

U19 Liga 3
OB – Nyborg 10-3 (3-2)
U19 Liga3 spillede fredag aften sæsonens sidste kamp hjemme mod Nyborg G&IF.
Begge hold har ikke haft den bedste sæson når vi kigger på pointene og sidste kamp bød på et nederlag til striberne.
Med sidste kamps fremragende spil og præstation ville vi kæmpe for at slutte af med en sejr i Ådalen.
Vi starter meget jævnbyrdigt og Nyborg presser hårdt på.
Begge hold får scoret på skift men vi kommer til halvleg med en score på 3-2.
I halvlegen snakker vi om at vi skal være mere sultne, nok har vi haft spillet, men lige så nemt som vi gør det, lige så nemt kan vi miste det. Så mere snak; mere arbejde uden bold og sult efter bolden. Og så koncentration på vores chancer, for dem skaber vi mange af.
På intet mindre end 2:40 minutter inde i anden halvleg har vi scoret 3 mål hvor vi fanger dem på hælene, og sådan fortsætter vi med at spille indtil målscoren bliver på så højt plan og trætheden rammer så hele kampen desværre bliver en anelse useriøs i momenter imod slutningen.
Men vi vinder hele 10-3 over Nyborg og fik en masse flotte og velfortjente mål for en gangs skyld.
Truppen skal have kæmpe ros for at holde spillet på et pænt niveau uanset resultatet, og ikke give op i første halvleg da Nyborg hurtigt kom igen.