U19 sejr i Nyborg

Nyborg -OB 0-1
Søndag mødte OBs U19 Liga 2 hold Nyborg G & IF på udebane, som vi lå a-point med i tabellen.
Vi indleder kampen med et højt pres som fungere udemærket og vi stresser Nyborg. I forlængelse får vi skabt nogle gode chancer vi desværre ikke få omsat til mål.
Opgøret udvikler sig meget jævnbyrdigt spilmæssigt, men vi er det eneste hold som er farlige på den sidste tredjedel. Det resultere i et tidligt straffespark. Jonas Saaby træder frem til pletten, men uheldigvis ryger bolden på den forkerte side af venstre stolpe, og kampen står stadig 0-0.
Det brændte straffespark ændrer ikke så meget på kampen og vi forsøger fortsat at ligge det høje pres vi har trænet den seneste uges tid på træningsbanen. Som kampen skrider frem begynder vores pres-spil at falde lidt fra hinanden og det var ikke helt hver gang vi sad tæt nok på vores mand, så Nyborg kom oftere forbi vores første preskæde.
Vi går til pause 0-0, efter en målløs første halvleg, hvor vi i pausen får snakket om, at skulle side tættere på vores mand, vi skulle have noget mere power og intensitet i vores spil og vi skal turde at spille de korte bolde frem for de lange. I starten af anden halvleg får vi lidt bedre styr på vers pres-spil igen, men som i første halvleg falder det fra hinanden længere inde i halvlegen.
Vores opspil begynder tilsvarende at falde fra hinanden hvilket resulterer i, at vi slår alt for mange lange bolde. Vi kommer dog stadig frem til en hel del chancer som vi skulle have omsat til mål. I de døende minutter tager chancernes størrelse til i begge ender, og Nyborg brænder en chance af dimensioner som de sikkert ærger sig over ikke går i mål.
Vi kæmpede videre og presser på hvilket i det treoghalvfemsende minut resulterer i et straffespark. Vi er langt inde i tillægstiden og straffesparket vil med stor sandsynlighed være kampens sidste boldberøring. Patrick Vedel går frem til pletten og sætter den stensikkert ind til 1-0, hvorefter dommeren fløjter kampen af.
En rodet og mindre fint spillet kamp, ender i en 1-0 sejr over et Nyborg mandskab der heller ikke virkede til at være på toppen. Vi kan se vores arbejde på træningsbanen stille og roligt begynder at vise sig på kamp-banen hvilket har resulteret i 9 af 9 mulige point i de sidste 3 kampe, men der er stadig en del udviklingspunkter at arbejde på i de kommende uger.