U13 Liga 6 spillede tirsdag aften ude mod BBB/SB

U13 Liga 6
BBB/SB - OB 0-11 (0-4)
1. Halvleg starter som vi håbede på. Vi sidder totalt på spillet og alt foregår på modstanderens halvdel.
Vi får spillet nogle rigtig fine angreb, både igennem midten og over kanterne, hvilket resulterer i 4 flotte mål i første halvleg.
Der blev løbet for hinanden og fint flyttet bolden rundt.
Dog har vi en tendens til nogle gange at lige drible lidt for meget og kun kigge fremad i stedet for også at forsøge at vende spillet.
0-4 ved halvlegen til os.
2. Halvleg foregår stort set som første halvleg.
Der skal dog gå 10 minutter før vi første gang får prikket bolden i kassen.
Men så gik det også stærkt. Vi får scoret efter et par flotte drible ture, langskud, flotte opspil på 1-2 berøringer hvor man bare skal prikke bolden det sidste stykke over stregen. Der var lidt af det hele.
Kampen ender samlet 0-11 til OB.
Drengene har virkelig rykket sig fra at tabe stort set alle kampe i foråret i det der svarer til Liga 5 til nu at vinde alle kampe indtil videre.
Det er en virkelig flot udvikling de er i gang med både som hold, men også individuelt.
MOTM: Mikkel for endnu en god indsats i forsvaret, som samtidig blev kronet med et flot mål til sidst.