Super tur i Prag

Trænerteamet Mikkel og Lasse har lavet dette skriv for oplevelserne i Påsken
- Efter en problemfri men lang tur ankom vi fredag formiddag til Prag. Vi ankom til hotellet sammen med rigtig mange andre trænere, spillere og andet stab fra andre lande.
Vi fik udleveret vores nøgler og kunne slappe af en times tid inden turen gik ind til Prag centrum hvor menuen stod på en god lang gåtur igennem de flotte gader og stræder for at få den lange bustur ud af benene så drengene stod klar til første kamp lørdag. Lørdag morgen, efter morgenmad, gik turen til anlægget hvor vi skulle spille 4 kampe i løbet af dagen.
Rent sportsligt gik lørdagen desværre ikke helt som forventet. Vi blev godt matchet og desværre også overmatched i flere af kampene. Særligt kampen mod de italienske modstandere fra A.C.D United Sona Palazzolo står klar i erindringen eftersom vi fra tætteste hold fik oplevet hvor nøjagtige ens fordomme omkring italiensk fodbold holder stik. Kampen mod det italienske hold skal spilles om 50 minutter, og imens drengene spiser en velfortjent pizza, går vi trænere op til bane 2 hvor slaget skal stå.
Her møder vi høj techno musik, glade, tossede og en meget højt råbende gruppe mennesker fra Italien som giver den gas og støtter det andet italienske hold som spiller kampen inden det er vores tur. Efter lidt smil og undring fra os trænere finder vi ud af at det ikke er stævnekontoret som har sørget for den høje musik, men at de faktisk er vores nye ven og kommende modstanderes assistent træner, som med en halv liter dåseøl i hånden giver den gas. En særlig, men sjov kulisse og sidde og lave taktik i for os trænere.
Vi fik en spænende kamp, men desværre blev udfaldet ikke som ønsket. Søndag skulle placeringskampene spilles, men igen måtte vi indse at det ikke gik som ventet.
Så alt i alt, en tur hvor det rent sportsligt ikke gik skide godt, men også en tur som socialt bød på en rigtig god tid, hvor spillere årgange imellem fik meget tid sammen, fik opbygget nye venskaber. Også os trænere blev rystet godt sammen, hvor der blev hygget med brætspil og gode fodbold snakke.
Så tak til alle for en rigtig god tur! Vi glæder os til næste år!