Sikker sejr og førsteplads i hus

U16 Liga 3
OB – BK Stjernen 5-2
Fredag aften dannede Ådalen den perfekte ramme om U16 Liga 3’s sidste kamp i forårssæsonen. I flot vejr og med rigtig mange tilskuere på sidelinjen, var stemningen sat til en god fodboldaften – og OB-drengene leverede varen.
Kampen blev spillet på OB’s præmisser fra start til slut, og det gode spil blev omsat til mål. Med en sikker 5-2 sejr satte OB et flot punktum på sæsonen og sikrede sig førstepladsen i rækken – velfortjent efter en stærk og stabil indsats gennem hele foråret.
Nu venter sommerferien for spillerne. Nogle drager videre på efterskole, mens andre fortsætter i klubben efter ferien.
En stor tak til alle spillere, trænere og forældre for indsatsen og opbakningen – og en rigtig god sommer til jer alle!