Nederlag til Liga 4

Liga 4 holdet spillede søndag ude mod FC Østfyn, der bød op til kamp på Herrested Stadion.
Vi kommer traditionen tro lidt sløvt ud af startboksen, hvilket resulterer i et tidligt føringsmål til Østfyn.
Herefter følger en svær periode, hvor vi er heldige med ikke at komme yderligere bagud.
Som halvlegen skrider frem kommer vi bedre med og får gang i spillet op ad banen.
Det lykkes os også at få udlignet på et flot langskudsmål. Herefter er vi godt med, men må desværre indkassere et omstillingsmål til sidst i halvlegen.
Østfyn kommer også bedst ud til 2. halvleg og kommer fortjent på 3 - 1. Igen formår vi dog at kæmpe os tilbage i kampen.
Vi kommer på 2 - 3, hvorefter kampen i nogle minutter er på vippen til at blive helt lige.
Desværre scorer Østfyn på endnu et par omstillinger til slutresultatet 5 - 2.
Alt i alt en kamp, hvor vi taber til en på dagen lidt bedre modstander, men hvor vi alligevel er helt med i kampen indtil allersidst.