Fredagssejr til U19 liga 3

U19 liga 3 Marienlyst vs OB
Fredag d.9 stod det på et brag af en kamp mellem Marienlyst på 5. plads med 13 point og OB på 2. pladsen med 15 point.
Vi skulle fortsætte det flotte fodbold fra den forrige kamp, og med en sejr, ville det være muligt, at vi i sidste ende kunne vinde rækken.
Kampen starter rigtig meget på Marienlysts principper, med gode løb fra deres side og højt pres.
De spillede bolden rigtig flot rundt om os, hvilket var irriterende. Vi måtte stå rigtig langt tilbage på banen, og bare parere.
Det resulterede i en scoring til Marienlyst. Der måtte ændres noget, ellers ville vi blive blæst af banen.
Ved vand pausen, gik vi over til en 4-4-2 fra vores 4-3-3. Dette skulle vise sig at være en god beslutning. Vi begynder at fange dem, og ser gode tendenser.
Det lykkedes os også at få nogle små chancer, men intet helt stort. Pausestilling 1-0.
Anden halvleg går igang - og vi er klar! Der er åbnet op for en masse plads på midten, hurtig bold fra siden, ind på Schousboe, som ligger den flot i dybden til Walid, som sikkert ligger den ind bag deres målmand; 1-1.
Vi får mere og mere spil, og kampen begynder at blive på vores præmisser. Schousboe ville ikke blot være en assistmager i denne kamp, idet han kæmper om at blive topscorer for rækken.
Han laver 3 vidunderlige mål! Vi er foran 4-1, og kan dufte sejren, men Marienlyst får også spillet sig til chancer. Vores keeper spænder ben for alt hvad de havde tænkt sig at gøre, men må se sig chanceløs ved et flot frispark; 2-4.
Kampen afsluttes, og Noah, vores keeper, vælges som kampens spiller!