Menu

90 minutter + tillæg

image
Jesper Eriksen
17. april 2023 kl. 16:44
Sejr i overtiden til U19 Liga 2

En fodboldkamp varer 90 minutter eller indtil OB har scoret.

U19 liga 2 tog søndag hjemme imod Fjordager.

Inden kampen havde vi snakket om vores middelpres, høje spilvendinger og kompakthed centralt.

Vi må tilbage på træningsbanen, for vi lykkedes ikke rigtig med vores middelpres, da afstandene blev for store, og vores centrale kompakthed var heller ikke god nok i første halvleg, bedst illustreret ved en Fjordager spiller fra kanten og ind centralt, forbi 3-4 OB´ere og sparker den i kassen.

 

Kampen starter i højt tempo og generelt i første halvleg står der Fjordager på tingene, de kommer foran 1-0 efter en uheldig fejl, vi kommer på 1-1 efter en flot aktion, godt genpres og så kan bolden nemt ligges på tværs til topscoren på venstre kant.

Kort efter kommer vi bagud på før omtalte dribletur, inden det også bliver 3-1 til Fjordager, da vi sover på et frispark som passerer hele forsvaret og keeper og tillader en umarkeret mand på bagerste stolpe at sparke den ind.

Inden pausen får vi pyntet en smule da vi får en mand nedlagt i feltet.

 

Kort om anden halvleg inden vi springer til det 89. minut.

Vi får justeret i pausen, bliver bedre på bolden og presset sidder langt bedre, vi skaber flest chancer og er klart bedst.

Da uret viser 89.00 kører vi på de sidste dampe og efter et gennembrud i venstre side, laver Fjordagers keeper straffespark, gult kort!

Med en markspiller på mål brænder vi straffesparket, men sparker returen i kassen, da vores topscorer igen står rigtig. 3-3 og uret har rundet 90.

 

Med en mand i overtal presser vi på og langt inde i overtiden header vi et hjørnespark på stolpen, inden returen flugtes flot ind! 4-3 og uret viser 95. Kort efter fløjter dommeren af!

Der blev fightet og kæmpet hårdt, dommeren tillod drengene at gå til den, uden kampen var hårdt spillet og der blev løbet mange meter. Det var glade men trætte drenge, som hentede sæsonens første sejr!

Luk