U10B i træningskamp mod Middelfart

Torsdag aften stod den på træningskamp mod Middelfart, hvor vi spillede 8:8 fordelt på 4 x 20 minutter.
Fokuspunkterne for kampen var:
Aggressivt spil
Genpres
Kommunikation
Drengene virkede desværre trætte, og det var svært at finde den spilidentitet, vi sigtede efter. Der sneg sig mange fejl ind, og vi havde generelt svært ved at ramme niveau. Alligevel var de første tre halvlege meget jævnbyrdige, hvor spillet bølgede frem og tilbage. Ved slutningen af tredje halvleg stod det 5-5.
I fjerde og sidste halvleg mistede vi desværre momentet helt, kom ofte på bagkant og lavede mange fejl – hvilket resulterede i, at Middelfart kunne score tre mål og sikre sig en sejr på 8-5.
Det skal nævnes, at mange af drengene stadig har begrænset erfaring med 8:8 i kampsituationer, så set i det lys leverede de en okay indsats.
Som altid er det en fornøjelse at være en del af holdet – drengene viser et stærkt sammenhold og en fantastisk lyst til at løfte hinanden.
Dette var sidste kampreferat herfra inden sommerferien – vi ønsker alle en rigtig god sommer!